1-3 dages levering |14 dages returret |Unikt sortiment

Materialer i PLYSSKYs produkter

Hos PLYSSKY er alle vores varer produceret af tekstiler, som kan komme fra:

 

  • Stofrester i metermål som andre ikke kan bruge. Det kan f.eks. være gardinstof.
  • Genbrugstøj, som ikke kan sælges som genbrug, fordi der er pletter på, huller i, eller det ikke er moderne.
  • Garnrester

 

Vi laver ikke produkter, hvor vi skal bruge nye materialer, som skal produceres til formålet. Det er derfor, vi bruger begrebet zero waste – det vil altså sige, at vi kun benytter materialer, som allerede er fremstillet og har været brugt én gang med et bestemt formål, men det kan også være stofrester fra andre produktioner.

 

Vi er nogle gange heldige at få fat i brugt stof i metermål. Det designer og syr vi nye kreationer af, så stoffet ikke skal gå til spilde.

 

Disse flotte bloomers er syet i en rest af smukt, økologisk gardinstof.

Makeup-rondellerne er lavet af en lille t-shirt, og den fine stofpose er fra en skjorte.

Hvorfor er det godt, at købe upcyclede produkter?

Der er tre gode grunde til at materialerne, som vi bruger, er et plus for naturen:

 

  1. Når vi upcycler brugt, plettet og hullet tøj til nye produkter, sparer vi CO2 fra afbrænding af tekstilaffald.
  2. Der er ingen kemikalier i upcyclede og redesignede produkter, for de er vasket ud af tøjet. Ifølge Miljøstyrelsen er der færre kemikalier i brugt tøj end i almindeligt og endda økologisk tøj, fordi der kan være kemikalierester i selv økologiske produkter.
  3. Vores materialer indsamler vi lokalt på Frederiksberg og i København - på ladcykel. Der er ingen forurening fra transport involveret i PLYSSKYs produkter.

 

Vi hjælper Frederiksberg Kommune med at rydde op efter deres loppemarkeder. Det vil sige, at vi henter efterladt tøj fra loppemarkedet, så det ikke opfattes som skrald, og bare smides ud. Her kan du se, hvordan det ser ud, når vi henter tøjet fra loppemarkedet ved Frederiksberg Rådhus.