Fri til leg Nederdel, str. 3-5 år

Fri til leg Nederdel, str. 3-5 år

149,00 DKK

stk.
Vi har designet denne nederdel ud fra høje krav til æstetik, funktion og kvalitet:
Nederdelen er klassisk og derfor kan du give den til naboen, lillesøster eller venindens børn når du selv er færdig med den. Det er bæredygtigt design - slow fashion.
I taljen er det blødeste jersey med 2 rækker blødt elastik. Den føles behageligt og blødt om barnets mave og har masser af vidde, så barnet kan lege frit med fuld bevægelsesfrihed.
Kvaliteten er 100% bomuld/viscose. Selvom den er redesignet og syet af brugt tekstil er kvaliteten af materialet høj. De mørkeblå nederdele kan have mistet en smule farve - og kan derfor have lidt patina.
 
Historien bag dette produkt:
Vi husker vores egen barndoms lange somre iklædt vores mors dejlige hjemmesyede nederdele, som føltes så behagelige. Vi har også egne børn, som endda er sensitive overfor tøj, som ikke sidder perfekt: De vil kun have det bedste. Vi har derfor taget egne erfaringer og vores børns erfaringer - og designet nederdelen ud fra 3 krav: Et klassisk look for lang holdbarhed (den kan gå i arv), blød og behagelig jersey med elastik indeni om maven samt godt, brugt kvalitets stof i flotte farver og uden kemi. I brugt tøj er kemi nemlig vasket ud. Kilde: Miljøstyrelsen.
 
Who made your clothes?
 
Da corona desværre forhindrer senhjerneskadede og immigrantkvinder i at klippe og sy vores produkter - så syr vi dem med glæde selv lokalt på Frederiksberg.
 

Vi redder hele tiden tekstil, som ikke kan bruges længere til dets oprindelige formål eller som ikke kan sælges direkte i genbrugsforretninger, fordi det har en skade. 

Vi får bl.a. det lækre, brugte tekstil fra vores samarbejdspartner Diakonissestiftelsen, som har 2 Genbrugsbutikker på Frederiksberg. Diakonissestiftelsen er en af Danmarks førende indenfor omsorg, pleje og rehabilitering bl.a. af psykisk sårbare, børn og ældre. 

En anden god samarbejdspartner og leverandør af brugt tekstil er Berendsen, som er et Svanemærket og Verdensmåls certificeret vaskeri i Danmark, der på daglig basis må skaffe sig af med flere 100 kg tekstiler. Dem genbruger vi til vores redesignede produkter. 

God fornøjelse med at mindske affald og forurening ved at bruge PLYSSKYs produkter, 

Lev simpelt - drøm stort

Kh. Anne og Sine